Viser 17–32 af 37 resultater
Bogen er den første danske bog, som fortæller om almindelige havers udvikling fra 1700-tallets kålgård, over 1800-tallets store velpassede landbohaver med pryd- og nyttehave til 1960-ernes stedsegrønne parcelhushaver og de maskinklippede plæner.
Havetid fortæller om haven som en del af vores kultur: Om betydningen i arbejde og fritid, om barnets have, selvforsyning, plantebytte, nabohjælp og pyntelighed.
Strynø by er noget helt for sig med sine mange små murede skipperhuse samlet i en tæt bykerne omkring majtræsstangen. Bogen beskriver hvert enkelt ejendoms historie.
Af Peter Dragsbo
Langelands Museum 2019
Denne bog fortæller historien om Langelandsfort, dets baggrund og tilblivelse, om samspillet mellem et fort, dets besætning og lokalbefolkningen samt de mange sjove og spændende fortællinger, der følger i kølvandet på placeringen af en miltærinstallation midt i et lille lokalsamfund. Fortællingerne får liv via tidligere tjenestegørende og samtidige aktører, som alle bidrager med deres personlige vinkel og sætter det militære anlæg ind i en kulturhistorisk sammenhæng.
33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland. Danskerne får med den nye bog indblik i de mange og store anlæg, der blev opført under den kolde krig. Blandt andet den 5500 m2 store underjordiske bunker i Rold Skov, der skulle huse regenten og regeringen, hvis landet blev kastet ud i atomkrig.
Det er mere end 20 år siden, at den kolde krig kom på museum i Danmark.
Fra Bornholm i øst til Varde i vest og fra Rold skov i nord til Langeland i syd fortælles blandt andet historier-ne om spionernes hemmelige aktiviteter, flygningenes voldsomme flugt over Østersøen, de uhyggelige forberedelser til den krig, som ingen ønskede og meget mere.
Denne bog giver et indblik i nogle at de spændende steder og fortællinger, som den kolde krig har med sig på museum i Danmark.
Af Doris Rasmussen
Langelands Museum 2017
Af Helle Ravn
Langelands Museum 2003
Så sent som i 1972 blev det sidste fragtskib solgt fra Lohals, som i mere end 100 år var et samfund præget af søfarten. Lohals ry som skipperby er ved at gå i glemmebogen, men nu har museets netop pensionerede inspektør Ole Mortensøn på falderebet med denne bog sørget for at Lohals også indtager sin retmæssige plads i rækken af sydfynske søfartssamfund som Thurø, Troense, Marstal og Svendborg.
Bogen er baseret på et omfattende materiale af erindringer, meddelelser fra søfolk og skippere, arkivalier, billeder og optegnelser. Det har været forfatterens hensigt at give et levende billede af udviklingen fra omkring 1800 indtil i dag. Søfarten stod jo ikke alene og den må forstås som en funktion af de lokale forhold, herunder andre erhverv.
Red. Otto Uldum & Morten Sylvester
Langelands Museum 2017
Den Kolde Krigs alvor gik op for alle i slutningen af oktober 1962, men det er først nu, 50 år efter krisens fredelig afslutning, at det står klart, hvor alvorlig krisen var, og hvor tæt det var på at gå galt. Denne bog er ikke bare fortællingen om den storpolitiske styrkeprøve mellem USA og Sovjetunionen, men også historien om efterretningstjenesternes kappestrid og småstaten Danmarks beskedne rolle i den kolde krigs farligste sammenstød mellem Øst og Vest.
Bogen skildrer 60’erne og 70’ernes musikliv på Langeland. Det var en tid, hvor musik-arrangementer nemt kunne samle 200-300 mennesker på en aften, også selvom der var bal flere steder samme aften.
Den fortæller om 32 lokale orkestre, og selvom fokus er lagt på pigtråd, så medtager den enkelte danseorkestre. Bogen beskriver tillige 10 ungdomsklubber, 17 spillesteder, 8 musikklubber og Vagn Lundbyes beat-opera Good-Bye, Stephen Gray, også Rudkøbrings musikhandlende er omtalt.
Hvem spillede hvor og hvornår, og har der været orkestre udefra? I så fald hvem? Find svaret i et af bogens afsnit eller i arrangement-listerne bag i bogen.
Denne bog udreder trådene omkring renæssancens mange forskellige fartøjstyper. Læs om den nordeuropæiske udvikling fra kogge til skib, om den hollandske indflydelse og de hollandske fartøjstyper. Læs om glemte fartøjer som holken, bardsen, pinken og krejeren og læs om danskernes mest foretrukne fartøjstype skuden.
Bogen søger videre svar på hvorhen og med hvad fartøjerne sejlede? Og hvordan søfarten var organiseret? Om der eksisterede en særlig skudefart og om skudeskipperne var sejlende bønder? Om datidens danskere var fødte søfolk eller om søfart var en profession?
Fortegnelse over bevaringsværdige huse og gårde i Rudkøbing.
Jubilæumsskrift i anledning af Rudkøbing Apoteks 300 års jubilæum.
Nord for Bagenkop lå der i en 70-årig periode omkring 1600 et fiskerleje. Stedet blev udgravet i 1950-erne, og der blev fundet så forskellige ting som dekoreret keramik, en børnerangle, drikkeglas og fiskekroge. Man kunne påvise, hvor husene havde ligget og hvor store de var. Efterfølgende arkivalske studier kunne fortælle om sociale forhold, om fiskeriet og landbruget og om handel med Hertugdømmerne. I beskrivelsen af det tidlige danske fiskeri og de første faste fiskerlejer er bogen om Sandhagen et vigtigt bidrag.
