Om museet
Jens Winther og Langelands Museum
Museet blev grundlagt og bygget af Rudkøbing-købmanden Jens Winther (1863-1955). Fra barnsben nærede han en stor interesse i oldsager, og han begyndte tidligt at opbygge en samling af stenøkser og andre oldtidsfund. I år 1900 grundlagde han Langelands Museum som arkæologisk museum for Langeland.
Heldigvis var Jens Winther også en dygtig købmand. Forretningen i Østergade i Rudkøbing gav ham det økonomiske grundlag for at opføre en bygning, der kunne huse hans stadigt voksende samling af arkæologiske fund i 1905.
Jens Winther var selv aktiv på talrige udgravninger, og i de følgende årtier dukkede flere vigtige fund op. De blev en del af museet, der med tiden vandt et godt ry, som også rakte ud over landets grænser.
Jens Winther arbejdede aktivt på museet til sin død i 1955, og endnu i dag kan mange af hans fund ses på museet.
Den gule bygning
En træl, bagbundet og halshugget inden han blev gravlagt sammen med sin herre. Én af verdens første dokumenterede tandboringer, udført for 3.000 år siden med et drilbor med flintspids. Kraniet af en mand fra samme periode, der overlevede med et stort hul i hjerneskallen, der sandsynligvis var resultatet af et slag i hovedet…
Disse enestående langelandske fund fra vikingetiden og yngre stenalder er blot en lille del af den omfattende arkæologiske samling, der vises i den gule bygning på Jens Winthers Vej 12 i Rudkøbing. I udstillingen indgår også fund fra oversvømmede bopladser, undersøgt af Arkæologi Sydfyns marinarkæologer, samt skiftende særudstillinger.
Museet blev bygget efter tegninger af arkitekt P. Baumann i en tidstypisk stil. Oprindeligt bestod museet kun af den forreste bygning ud mod vejen. Men da den arkæologiske samling hurtigt voksede, blev museet allerede i 1930’erne udvidet med en ny bygning, mage til den første. De to bygninger blev forbundet af en tværgående mellembygning, hvorved museets grundplan fik sin karakteristiske H-form.
Koldkrigsmuseum Langelandsfort
Midt i den langelandske idyl – godt skjult mellem hatbakker og stråtækte huse – ligger ét af den kolde krigs tavse vidner. Her, på Langelands sydspids, blev Langelandsfort opført i begyndelsen af 1950’erne og udstyret med fire 150 mm kanoner, luftværnsstillinger og underjordiske bunkers. Herfra holdt danskerne øje med Warszawa-pagtens fly- og flådeaktiviteter i den vestlige del af Østersøen og Storebælt.
Fortet blev bygget i 1952-53 som del af det danske søforsvar og har siden 1997 fungeret som museum. I dag kan man både gå på opdagelse i bunkeranlæggene, komme tæt på fortets kanoner, indsnuse den særlige duft ombord på den danske minestryger Askø eller kigge ind i cockpittet på et af de legendariske sovjetiskproducerede MIG-23-fly. På Langelandsfort fremvises desuden en unik samling af de forskellige typer af søminer, som skulle spærre i Langelandsbæltet, hvis den kolde krig var blevet varm.
Besøg Koldkrigsmuseum Langelandsforts egen hjemmeside her: www.langelandsfort.dk.
Jens Winthers gamle købmandsgård i Østergade 23
Lige midt i Rudkøbings gågade. Her viser museet forskellige særudstillinger. Netop nu kan du opleve udstillingen “Frosset i tid“.
Desuden finder du på adressen Besøgscenter VisitLangeland, hvor du kan finde brochurer over øens mange seværdigheder, badevandskort, bus- og færgeplaner og meget andet informationsmateriale.
Tobaksladen i Stengade
Der gik sjældent røg af en god cigar under Anden Verdenskrig. Der var jo ikke nogen – eller de var i hvert fald få. Importen fra Amerika var stoppet. Men cigarer var der – og tobak. Både skråtobak og pibetobak. Det kom bare ikke fra eksotiske steder, men derimod fra danske marker, hvor ikke så få landmænd dyrkede tobaksplanter. Tørreladen i Tranekær er den eneste i Danmark, der endnu står på sin oprindelige plads. Den blev bygget omkring slutningen af 2. verdenskrig af husmand Hans Hansen.
I laden kan man i tekst og billeder følge tobakkens historie i Danmark. Under loftet hænger de store tobaksblade, som er trukket på snore, til tørre. Tobaksplanterne, der vokser uden for laden, stammer i øvrigt fra krigens originale planter, idet man under gravning fandt uspirede frø dybt i jorden.