Udstillingsrækken Fortiden i Fremtiden fortæller om vigtigheden af samarbejdet mellem humaniora og naturvidenskab på museerne. Vi tager den i tidligere tider højtskattet, men sidenhen ofte overset genstandsgruppe frem i søgelyset: Skibsportrætter!
De var et meget udbredt syn i stuerne hos søfarende folk især i 1800-tallet, og har mange spændende historier at fortælle, hvilke man som ubefaren beskuer ikke umiddelbart kan afkode – og det vil museumsfolkene gerne lave om på!
Men er det med søgelyset nu også en god idé rent bevaringsmæssigt? Skibsportrætter er altovervejende skrøbelige og sarte akvareller, og mere opmærksomhed betyder at de bliver udsat for mere lys – kan det ikke være skadeligt?
Jo, det kan det, men heldigvis har naturvidenskaben givet os en mulighed for at ”se i fremtiden”: med et nyt apparatur, en ”Microfading Tester” kan vi på BCF undersøge, hvor meget lys farver kan tåle, inden de falmer.
Udstillingen kan ses på Jens Winthers Vej 12
Jens Winthers vej 12