Beskrivelse
STRYNØSMYKKET I 1983 blev Strynøsmykket fundet ved pløjning på det sydvestlige Strynø.
Fundet var et såkaldt enkeltfund, dvs. det blev fundet alene, og ikke sammen med andre oldsager eller i en grav eller anden arkæologisk sammenhæng.
Fundet var danefæ, og blev via Langelands Museum afleveret til Nationalmuseet, og er siden udlånt til udstilling på Langeland.
Smykket er et hængesmykke, og af en meget sjælden type, der ud fra ornamentikken kan dateres til 800-tallet, dvs. tidlig vikingetid. Det er lavet af tinholdig bronze og derefter forgyldt.
Det originale smykke kan ses på Langelands Museum, Jens Winthers Vej 12 i Rudkøbing.
Smykket måler 2,2 cm i bredden og 4,3 i Længden. Smykker er fremstillet i sterling sølv.
Smykket bliver sendt med pakkepost.